MIT DESIGN
SKITSER, MODELLER OG TEGNINGER.
At skulle starte med at designe selv, var en udfordring jeg havde ventet på! Drømmen om at designe sine egne møbler skulle nu stå sin test - ville det blive godt? eller ville det falde til jorden? Jeg tog udfordringen op, og på trods af min niveau på daværende tidspunkt, ville jeg bygge noget jeg blev frarådet.
#tropådigselv
1:10 MODEL
Det er fint at man har en masse tanker, men kan man leve op til dem? Og kan man udføre det job, som man forventer, eller håber på at man kan? En ting er at bygge en lille model, som ikke skal kunne bære noget - noget andet er at gøre den til virkelighed. Men inden alle de tanker skulle begynde, skulle der vælges materialer, og det blev vurderet på den model jeg fik lavet og fineret med lidt forskellige træsorter.
#stolpåditinstinkt
FRÆSER SKABELON
Inden man skær de flotte egetræsplanker op, så er det vigtigt at man har lavet nogle prøver, og har noget at skære og fræse efter, så ikke man begår fejl. Jeg lavede en fræser skabelon i en 9mm krydsfiner plade, hvor på jeg også havde tegnet placeringen på hylderne. Så gjorde jeg det nemmere for mig selv, da jeg skulle overføre målene til det endelige emne.
#tænkførdusaver
SPILD TRÆ..
for at undgå for meget spild træ, valgt jeg at lave små planker i stedet for at save en stor planke ud, til to "små" sider. Det ville også gøre det billigere, men bestemt ikke hurtigere! Jeg skulle lime hver planke sammen endetræ til endetræ og derefter lag på lag, og det tager tid. Og da man ikke kan lime det hele på en gang, var jeg nødt til at lave en lim skabelon som kunne bygges videre på, i takt med de flere lag der kom på. Sådan her så første lag ud.
#tingtagertid
NU STARTER DET SJOVE
Træet er limet sammen, og skåret tæt på stregen med en båndsav. Og nu er håndoverfræseren blevet taget frem, indstillet til de mål jeg skulle bruge og er klar til at skulle bruges! Her har jeg sat min fræser skabelon fast til emnet med dobbeltklæbendetape, og skruetvinger så emnet er spændt fast til bordet jeg arbejdede på.
#nukørerdet
DET LIGNER FAKTISK
At stå med sin lille model i hånden og kigge ned på sin reol som er i gang med at blive limet sammen, med en følelse af succes i maven, det er rart!
#dumågerneværestolt
SÅ!
Den er blevet pudset, fået hvid pigmenteret olie, mellemslibning og olie igen og nu står vi her - min reol er færdig og nu skal den bare tørre. Jeg har kæmpet med den, haft mange overvejelser, men jeg holdt ved mine oprindelige ideer, og det var godt!
#jegerimål